Fjern væg - statisk projekt til nedrivning af din bærende væg

En bærende væg er en væg, der optager og viderefører laster fra tag, etageadskillelse eller øvrige konstruktioner ned til fundamentet. Fjernes den forkert, risikerer du sætningsskader – eller i værste fald kollaps. Derfor kræver nedrivning af en bærende væg altid et statisk projekt udarbejdet af en rådgivende ingeniør.

Ønsker du at skabe et åbent køkken-alrum, sammenlægge stuer eller på anden måde ændre ruminddelingen, hjælper Højfeldt Johansen dig fra start til slut: vi vurderer konstruktionen, beregner den nye overligger, udarbejder det fulde statiske projekt og leverer tegningsmaterialet til den udførende håndværker.

Vi betjener primært kunder i København og på Sjælland.

Priseksempler

Prisen afhænger af bygningstype og antal vægge. Herunder ser du vores standardpriser for et komplet statisk projekt inkl. beregninger og tegningsmateriale til den udførende:

Statisk projekt til etagebyggeri (KK1):

  • Én væg: 13.000 kr. inkl. moms
  • To vægge: 16.000 kr. inkl. moms
  • Tre vægge: 19.000 kr. inkl. moms

 

Statisk projekt til parcelhus/rækkehus:

  • Én væg: 8.000 kr. inkl. moms
  • To vægge: 11.000 kr. inkl. moms
  • Tre vægge: 14.000 kr. inkl. moms

 

Ved større etagebyggeri skal projektet til kontrol hos en certificeret statiker. Vi kan sammensætte et samlet tilbud på både projektering og certificering.

Rådgivende ingeniør
Rådgivende ingeniør
Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen og vi tager kontakt til dig.

Hvordan ved man om en væg er bærende?

Fjern væg med midlertidig afstivning
Få en vurdering

Det kan være svært at afgøre, om en væg er bærende. Som tommelfingerregel løber bærende vægge typisk vinkelret på bjælkelaget – dvs. på langs af tagryggen. Men det er ikke en garanti, og konstruktionen varierer fra hus til hus.

Send os dine plantegninger, så vurderer vi det i langt de fleste tilfælde ud fra dem – helt uforpligtende. Har vi brug for at se konstruktionen på stedet, kan vi også komme forbi og foretage en fysisk gennemgang

Sådan foregår det

Forløbet ser typisk sådan ud:

  1. Vurdering – vi gennemgår dine tegninger og bekræfter, om væggen er bærende
  2. Byggetilladelse – i enfamiliehuse kræves der ofte ikke byggetilladelse ved nedrivning af en bærende væg, men det afhænger af projektet. Kræves det, kan vi hjælpe dig med ansøgningen
  3. Statisk projekt – vi beregner dimensionen på den nye overligger (stålprofil eller træbjælke) samt eventuelle søjler, og dokumenterer alt i et tegningsmateriale til den udførende håndværker
  4. Udførelse – med vores projekt i hånden kan håndværkeren give dig et præcist tilbud og udføre arbejdet korrekt og sikkert
Statiske beregninger til nedrivning af bærende væg

Det statiske projekt er kernen i opgaven. Beregningerne fastlægger, hvilken dimension overliggeren skal have – typisk et stålprofil (HEB/IPE) eller en limtræsbjælke – for sikkert at overtage de laster væggen hidtil har båret: egenlast, nyttelast, sne og vind.

Afhængigt af konstruktionen kan projektet også omfatte:

  • Stålsøjler eller murede piller til at bære overliggeren
  • Ommuring af eksisterende murværk
  • Midlertidig afstivning under udførelsen

Alt dokumenteres i et tegningsmateriale og beregningsnotat som den udførende håndværker, og i relevante tilfælde kommunen, modtager.

Er det farligt at nedrive en bærende væg?

Det kan være farligt, hvis det ikke gøres rigtigt. Under nedrivningen skal konstruktionen midlertidigt afstives, så bygningen ikke sætter sig og der skal monteres en overligger med korrekte understøtninger. Vores statiske projekt specificerer kravene, så den udførende håndværker kan arbejde sikkert og i overensstemmelse med projektet.

Hvor lang tid tager det at nedrive en bærende væg?

Det afhænger af væggens størrelse og tykkelse, hvilken etage den er på, og dimensionen af den nye overligger. En enkel væg i et parcelhus kan typisk nedrives på 1–2 dage, mens et større projekt i etagebyggeri kan tage en uge eller mere.

Vores statiske projekt leveres normalt inden for 1–2 uger fra vi har modtaget de nødvendige oplysninger og tegninger.

Få et uforpligtende tilbud
på dit byggeprojekt

Statiske beregninger

Vi vurderer dit byggeprojekts bæreevne og garanterer, at det kommer til at overholde gældende norm- og lovkrav hos myndighederne.

Byggetilladelse

Som hovedregel skal du have tilladelse til at bygge nyt, bygge til og bygge om, samt ændre anvendelse af eksisterende byggeri.

Nyt hus / nybyg

Overvejer du at bygge nyt skal du højst sandsynligt bruge skitseforslag, myndighedsgodkendelser, statiske beregninger m.m.

Tilbygning

En bygning, der er tilføjet til en eksisterende bygning. Tilbygninger kan være af forskellig art, herunder værelser, garage, udhus eller andet.

Ombygning

De fleste ombygninger involverer enten tilføjelse af nye rum eller ændringer af eksisterende rum med bærende konstruktionsdele. 

Nedrivning af bærende væg

En bærende væg er en væg, der understøtter dele af din bolig. Nedrivning af en bærende væg skal derfor altid konsulteres med fagfolk

Tag, spær og kvist

Ønsker du. at etablere en kvist, eller lægge nyt tag med f.eks. solceller, skal der udføres nye beregninger på din tagkonstruktion.

Energiberegning

Ved tilbygninger, ombygninger eller anden ændring af beboelse er energiberegninger ofte et krav. Lad os hjælpe dig på vej.